top of page

Salgs- og leveringsbetingelser

1. Generelt
Disse salgs- og leveringsbetingelser gælder for alle tilbud, salg og leverancer med mindre andet er skriftligt aftalt mellem parterne.

 

2. Priser
Alle priser er i danske kroner og eksklusiv moms og forsendelse samt andre offentlige udgifter.

 

3. Betaling
Betalingsbetingelserne fremgår af fakturaen, og vil normalt være 14 dage. Køber er ikke berettiget til at tilbageholde nogen betaling pga. modkrav som 2MARK-IT ApS ikke har anerkendt. Betaler køber senere end aftalt, er 2MARK-IT ApS berettiget til at oppebære morarente fra forfaldsdagen. Morarenten er aftalt til 2 % pr. påbegyndt måned af den til enhver tid forfaldne saldo. Der vil ved udsendelse af rykkere blive tilskrevet et rykkergebyr på kr. 100 med tillæg af moms pr. rykker. Købers indbetalinger afskrives først på tilskrevne renter og omkostninger, derefter på hovedstolen.

 

4. Levering
Levering sker ab lager 2MARK-IT ApS' adresse.
Leveringsomkostningerne, betalingsgebyrer, betalingskortgebyrer, porto og forsikring, tillægges alle leverancer fra 2MARK-IT ApS med mindre andet er aftalt. Leveringstider er, medmindre andet er aftalt, vejledende og regnes fra det tidspunkt, hvor 2MARK-IT ApS er i besiddelse af samtlige oplysninger til leverancens opfyldelse. Der ydes ikke køber erstatning for leveringsforsinkelser og køber er ikke berettiget til at hæve handlen af den grund.

 

5. Bestillingsfejl
Varer tages generelt ikke retur.
Efter forudgående skriftlig aftale kan der i særlige tilfælde ske annullering af ordrer på lagervarer eller returnering i uåbnet original emballage. Ordrer på bestillingsvarer kan ikke annulleres og sådanne varer tages aldrig retur. 2MARK-IT ApS forbeholder sig ret til ved returnering af varer/annullering af ordrer at foretage et returneringsgebyr på 15 % af fakturaværdien, dog minimum kr. 150. Godkendte returnerede varer krediteres til gældende dagspriser.

 

6. Produktinformationer
Der tages forbehold for trykfejl og prisændringer i oplysninger i brochurer og øvrigt salgsmateriale. Krav i anledning af eventuelle trykfejl og prisændringer kan ikke gøres gældende over for 2MARK-IT ApS. Såfremt 2MARK-IT ApS har påtaget sig at yde service ved en særskilt aftale herom, omfatter serviceforpligtelsen alene de solgte produkter.

 

7. Immaterielle rettigheder
Enhver leverance af produkter sker med respekt af de pågældende indehaveres immaterielle rettigheder og 2MARK-IT ApS er uden ansvar af nogen art for købers handlinger i strid med disse rettigheder.

 

8. Fejl og mangler
2MARK-IT ApS er ansvarlig for mangler, der skyldes fejl i konstruktion, materiale eller fremstilling, og som viser sig inden et år fra den dag, levering fandt sted. For dele, der er udskiftet eller repareret, er perioden dog seks måneder.
Køber er pligtig straks ved modtagelsen at foretage en omhyggelig gennemgang af de leverede produkter. Hvis køber vil påberåbe sig en mangel, skal køber straks og uden ugrundet ophold give 2MARK-IT ApS skriftlig meddelelse herom med angivelse af, hvori manglen består. Såfremt køber har opdaget eller burde have opdaget manglen og ikke reklamerer som anført, kan køber ikke senere gøre manglen gældende. Foretages der uautoriserede forandringer eller indgreb i det leverede uden 2MARK-IT ApS' skriftlige samtykke, fritages 2MARK-IT ApS for enhver forpligtelse.
2MARK-IT ApS kan efter modtagelsen af en eventuel reklamationen, bede køber returnere den angiveligt mangelfulde vare for købers regning og risiko til 2MARK-IT ApS. 2MARK-IT ApS forbeholder sig retten til kun at modtage den angiveligt defekte del.
2MARK-IT ApS forbeholder sig retten til at teste varer, som er returneret på baggrund af fejl eller mangler. Konstaterer 2MARK-IT ApS, at det returnerede produkt efter endt test ikke er behæftet med mangler, vil produktet blive returneret til køber for købers regning og risiko.
2MARK-IT ApS kan frit vælge at afhjælpe manglen ved reparation, foretage omlevering med et mindst tilsvarende produkt eller kreditere køber produktet til gældende dagspris på reklamationstidspunktet. 2MARK-IT kan frit vælge at afhjælpe manglen ved reparation, foretage omlevering med et mindst tilsvarende produkt eller kreditere køber produktet til gældende dagspris på reklamationstidspunktet.

 

9. Ansvarsbegrænsning
Et erstatningskrav overfor 2MARK-IT ApS kan ikke overstige fakturabeløbet for den solgte genstand.
2MARK-IT ApS' erstatningsansvar er begrænset til direkte tab og 2MARK-IT ApS hæfter ikke for driftstab, avancetab eller andre indirekte tab eller omkostninger i forbindelse med udskiftning af leverede produkter. 2MARK-IT ApS er uden ansvar for forsinkelse eller mangler, der skyldes afhjælpning eller ombytning eller forsøg herpå.

 

Force Majeure
2MARK-IT ApS er ansvarsfri såfremt følgende forhold forhindrer opfyldelse af købet eller gør opfyldelse urimelig byrdefuld:
Arbejdskonflikt eller anden omstændighed som parterne ikke er herrer over, såsom brand, krig, mobilisering eller lignende, rekvirering, beslaglæggelse, valutarestriktioner, oprør og uroligheder, mangel på transportmidler, almindelig vareknaphed, restriktioner af drivkraft samt mangler eller forsinkelse af leverancer fra underleverandør, som skyldes nogen af de i dette punkt nævnte omstændigheder eller omstændigheder i øvrigt, der væsentligt har vanskeliggjort 2MARK-IT ApS ´s opfyldelse af aftalen. Omstændigheder som nævnt, der var indtruffet inden tilbuddets afgivelse/aftalens indgåelse medfører kun ansvarsfrihed såfremt deres indflydelse på aftalens opfyldelse ikke kunne forudses på dette tidspunkt.

 

10. Produktansvar
2MARK-IT ApS er ansvarlig for personskade i overensstemmelse med lov nr. 371 af 7/6 1989 om produktansvar.
For tingsskade er 2MARK-IT ApS alene ansvarlig, såfremt det påvises at skaden skyldes fejl eller forsømmelse begået af 2MARK-IT ApS eller andre som han har ansvaret for. Ansvaret for erhvervstingsskade er begrænset til max. kr. 5.000.000. 2MARK-IT ApS er aldrig ansvarlig for driftstab, avance tab eller andet indirekte tab.I det omfang 2MARK-IT ApS overfor tredjemand måtte blive pålagt produktansvar, er køber forpligtet til at holde sælger skadesløs i samme omfang som sælger i det foregående har begrænset sit ansvar.

 

11. Transport af rettigheder og pligter
2MARK-IT ApS er berettiget til at overdrage samtlige rettigheder og pligter i henhold til aftalen til tredjemand.

 

12. Tvister
Enhver tvist mellem 2MARK-IT ApS og køber skal afgøres efter dansk ret med Aalborg Byret/Vestre Landsret som værneting, jf. Retsplejelovens § 245, hvad enten sagen anlægges af køber eller 2MARK-IT ApS.

 

Der tages forbehold for trykfejl og ændringer.

01-06-2013 2MARK-IT ApS

 

© Copyright

bottom of page